det hellige næs
Stednavnet
Helnæs betyder Det hellige Næs, og vi ved, at navnet er
meget gammelt.
I 1860 fandt bonden Lars Madsen en runesten på marken tæt
ved Åledyb på Maden. Samme år besøgte Kong
Frederik VII Helnæs og fik stenen fragtet til København,
hvor den står endnu på Nationalmuseet.
Runeteksten lyder: ruulfRsatistainnuRa kudiaftkudmutbrudur sunusintruknadu
auaiRfabi
Oversættelsen til nudansk er: Roulv, næsboernes gode, satte
stenen efter sin brodersøn Gudmund .. druknede Åver malede.
En anden vestfynsk runesten stod ved foden af en gravhøj på Voldtofte Mark, men blev flyttet til kirkegården i Flemløse af præsten Thomas Navnesen (I kald 1553 1598 ) I 1842 lod Kronprins Frederik ( VII ) stenen flytte til Frederiksgave, (Hagenskov) senere til København og til slut til Jægerpris, hvor den blev opstillet ved Grevinde Danners Høj.
Runeteksten lyder: AftruulfstatR stAinsAsiisunAsnu Rakudi satusu niRaftir
auaiRfabi
Oversættensen: Efter Roulv, som var næsboernes gode står
denne sten, sønnerne satte ( den ) efter ( til minde ) Åver
malede.
En tredje sten lå foran porten på en gård i Voldtofte. Også denne sten flyttede Frederik VII og den står i dag ved Grevinde Dannes Høj.
Runeteksten lyder: ruulfRsis
Oversættelsen er: Roulv sis
En gode var en førkristen verdslig og religiøs høvding. De tre runesten fortæller, at bygden ved Helnæs Bugt var et godedømme i en periode i vikingetiden. Roulv kaldes næsboernes gode og vi sammenkæder den oplysning med stednavnet Helnæs.
Under vores rekognoceringer i landskabet har vi erkendt, at halvøen Helnæs rent geografisk og geodynamisk har ændret karakter. I ældre stenalder var Helnæs Bugt en sø med afvanding gennem en rende ved Faldsled. Nogle af tidens bopladser findes i dag på 2 til 4 m vanddybde. I broncealderen lå landet også højere i forhold til vandspejlet. Ved Lyø har man fundet sten med skåltegn fra broncealder på 2 m dybde. Hele det sydfynske øhav inklusiv Helnæs og øerne ude i bugten er et druknet morænelandskab. Arkæologiske undersøgelser af den gamle sejlspærring fra ca 1060 viser at landgrunden lå ca 1 m højere den gang. Dykkere har desuden påvist, at de rækker af bautastene, vi har lokaliseret inde på øerne sandsynligvis fortsætter under vandet ude på det gamle drag mellem Illum og Helnæs. Vi ved ikke nøjagtigt, hvornår havvandet brød gennem det smalle drag mellem Illum og Helnæs og skabte øerne, men vi betragter oldtidens Helnæs som et stort sammenhængende næs fra Vigø i øst, Lindhoved på Helnæs i vest og Agernæs i nord.
Vores opdagelse af bautastene på Illum og Vigø peger på, at det er der, man skal søge forklaringen på stednavnet Helnæs, Det hellige Næs. Måske var det ude på de nuværende øer i bugten, at Roulv Næsgode forestod de hellige handlinger til gudernes ære.
Vil du vide mere henviser vi til bøgerne Hvidbjørns rejser
IV, VI og VII