Skåltegn og rækker af bautasten på øerne i Helnæs Bugt

Gennem årene siden 1995 har vi opdaget stadig flere store sten med skåltegn ude på øerne Illumø, Horsehoved og Vigø. Skåltegnene er lidt mindre og dybere, end de tegn vi kender fra andre steder i Danmark og Sverige. Derfor har vi valgt at kalde dem for bægermærker i vores publikationer. Skåltegn hører til bronzealderens billedverden. Vi kan ikke udelukke, at de små menneskeskabte, cirkelrunde fordybninger, vi har set i stenene, er fra bronzealderen, men især Jørgen Svenstrups erfaringer som billedhugger, siger os, at hugsporene i bunden af fordybningerne tyder på, at de er skabt med værktøj af metal. For at understrege denne detalje, har vi givet mærkerne et andet navn. Bægermærkerne er som hovedregel sat på store bautasten. Antallet af mærker på de enkelte sten varierer fra et enkelt til femten. De små mærker sidder i tilfældig uorden fordelt på stenkroppen. Nogle bautasten står endnu oprejst på deres oprindelige plads, andre er væltede på deres plads og andre igen ligger nedstyrtede på strandene.

Stor opretstående bautasten på oprindelig plads understøttet af mindre sten. Stenen bærer 4 bægermærker på sydsiden og 2 på nordsiden. Vigø sydkyst.

Bautasten i vandkanten på sekundær plads, måske nedstyrtet fra den høje skrænt. Stenen bærer 15 bægermærker jævnt fordelt over den synlige del over vandet ved daglig vande. Vigø nordkyst.

Bautastenene viser det mønster i landskabet, at de står ( eller ligger ) i tydelige rækker. En af de karakteristiske stenrækker på oprindelig plads findes på Illumø tæt nord for det fine dyssekammer og røsen i den lille lund ca. midt på øen. En anden stor og tæt stenrække findes på Vigøs østre ende. Denne række er tidligere indberettet og karakteriseret som en halv skibssætning ( Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder. Ole Crumlin Pedersen mf. Side 230 A34 Registrering: 90420, sb 67, U og FSM 3375 ) En halv Skibssætning er helt tydeligt en forkert betegnelse for den stenrække. Det er noget ganske andet, men hvad dette andet er, ved vi endnu ikke nøjagtigt. Hvad vi derimod ved er, at stenrækken må ses i sammenhæng med de andre stenrækker,vi har opdaget på øerne.

Stenrække på oprindelig plads. Den største sten har 5 bægermærker en mindre har 3 mærker og en har blot 1 enkelt. De store bautasten i den ca 50 m lange række står med mellemrum af ca. 5 m. Vigø østkyst.

Vi har fundet i alt 67 store sten med i alt 196 bægermærker. Stenene står i rækker blandt andre storsten uden mærker.
Bautastenene i rækker på øerne udgør en fragmenteret linie i landskabet på i alt ca. 4 km.

Vi har rådført os med kompetente fagfolk, og en mulig tolkning af stenrækkerne er, at de var mærker langs et fortidigt vejspor.
Siden vi tegnede ovenstående kort har vi fundet flere bautasten med bægermærker, som står uden for rækkerne. Derfor kan vi ikke udlukke, at hele ørækken en gang var omgærdet af bautasten, som et tegn på, at her fandtes og forgik noget særligt.
Vi tillader os at tolke rækkerne af bautasten med bægermærker ind i et fortidigt landskab, hvor øerne var landfaste med Helnæs. ( Se: Runestenene og Helnæs, Det hellige Næs ) Dette syn på fortidens landskab åbner for den mulighed at tolke stenanlæggene som et vi, hvor Roulv Næsgode, og eller goder før ham, forestod de hellige handlinger til gudernes ære.

Bautastenene med bægermærker i lange stenrækker på øbuen i Helnæs Bugt er indtil videre en kulturhistorisk gåde.

Vil du vide mere henvises til publikationerne Hvidbjørns rejser III, IV og især VII.

Skåltegn og rækker af bautasten på øerne i Helnæs Bugt Gennem årene siden 1995 har vi opdaget stadig flere store sten med skåltegn ude på øerne Illumø, Horsehoved og Vigø. Skåltegnene er lidt mindre og dybere, end de tegn vi kender fra andre steder i Danmark og Sverige. Derfor har vi valgt at kalde dem for bægermærker i vores publikationer. Skåltegn hører til bronzealderens billedverden. Vi kan ikke udelukke, at de små menneskeskabte, cirkelrunde fordybninger, vi har set i stenene, er fra bronzealderen, men især Jørgen Svenstrups erfaringer som billedhugger, siger os, at hugsporene i bunden af fordybningerne tyder på, at de er skabt med værktøj af metal. For at understrege denne detalje, har vi givet mærkerne et andet navn. Bægermærkerne er som hovedregel sat på store bautasten. Antallet af mærker på de enkelte sten varierer fra et enkelt til femten. De små mærker sidder i tilfældig uorden fordelt på stenkroppen. Nogle bautasten står endnu oprejst på deres oprindelige plads, andre er væltede på deres plads og andre igen ligger nedstyrtede på strandene. Stor opretstående bautasten på oprindelig plads understøttet af mindre sten. Stenen bærer 4 bægermærker på sydsiden og 2 på nordsiden. Vigø sydkyst. Bautasten i vandkanten på sekundær plads, måske nedstyrtet fra den høje skrænt. Stenen bærer 15 bægermærker jævnt fordelt over den synlige del over vandet ved daglig vande. Vigø nordkyst. Bautastenene viser det mønster i landskabet, at de står ( eller ligger ) i tydelige rækker. En af de karakteristiske stenrækker på oprindelig plads findes på Illumø tæt nord for det fine dyssekammer og røsen i den lille lund ca. midt på øen. En anden stor og tæt stenrække findes på Vigøs østre ende. Denne række er tidligere indberettet og karakteriseret som en halv skibssætning ( Atlas over Fyns kyst i jernalder, vikingetid og middelalder. Ole Crumlin Pedersen mf. Side 230 A34 Registrering: 90420, sb 67, U og FSM 3375 ) En halv Skibssætning er helt tydeligt en forkert betegnelse for den stenrække. Det er noget ganske andet, men hvad dette andet er, ved vi endnu ikke nøjagtigt. Hvad vi derimod ved er, at stenrækken må ses i sammenhæng med de andre stenrækker,vi har opdaget på øerne. Stenrække på oprindelig plads. Den største sten har 5 bægermærker en mindre har 3 mærker og en har blot 1 enkelt. De store bautasten i den ca 50 m lange række står med mellemrum af ca. 5 m. Vigø østkyst. Vi har fundet i alt 67 store sten med i alt 196 bægermærker. Stenene står i rækker blandt andre storsten uden mærker. Bautastenene i rækker på øerne udgør en fragmenteret linie i landskabet på i alt ca. 4 km. Vi har rådført os med kompetente fagfolk, og en mulig tolkning af stenrækkerne er, at de var mærker langs et fortidigt vejspor. Siden vi tegnede ovenstående kort har vi fundet flere bautasten med bægermærker, som står uden for rækkerne. Derfor kan vi ikke udlukke, at hele ørækken en gang var omgærdet af bautasten, som et tegn på, at her fandtes og forgik noget særligt. Vi tillader os at tolke rækkerne af bautasten med bægermærker ind i et fortidigt landskab, hvor øerne var landfaste med Helnæs. ( Se: Runestenene og Helnæs, Det hellige Næs ) Dette syn på fortidens landskab åbner for den mulighed at tolke stenanlæggene som et vi, hvor Roulv Næsgode, og eller goder før ham, forestod de hellige handlinger til gudernes ære. Bautastenene med bægermærker i lange stenrækker på øbuen i Helnæs Bugt er indtil videre en kulturhistorisk gåde. Vil du vide mere henvises til publikationerne Hvidbjørns rejser III, IV og især VII.
		Se registreringer
<< Tilbage